Dyrlæge Jon Islandi
Jeg hedder Jon Islandi og er uddannet dyrlæge ved den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole i København. Jeg har fra december 2016- februar 2021, drevet min egen klinik “Dyrlæge Jon Islandi” på Greve Strandvej 32 sammen med min kone Ida , men fra 1. Marts 2021 driver vi klinikken videre under navnet “Dyrlægerne Ved Stranden” sammen med vores partner, dyrlæge Anne Blaxekjær.
Mit speciale er især tænder, men jeg laver også meget andet i klinikken.
Jeg bor selv i Greve, sammen med min kone Ida som er uddannet Biolog. Sammen har vi 3 børn på 17, 18 og 21 år, to hunde, Amie en Aussie /F T Springer spaniel blanding, samt Maddie som er Aussie/F.T.Springer/islandsk fårehund, 5 katte: Milo, Petunia, Johnny, Ejner og Else , 6 høns 50 akvariefisk, og ca. 40.000 bier .
Vi elsker dyr og derfor er vi taknemmelige for at vi med vores lille klinik nu har muligheden for at gøre en forskel.

Dyrlæge Anne Blaxekjær
Jeg hedder Anne Blaxekjær og har siden 1. Marts 2021 været medejer og partner i klinikken “Dyrlægerne Ved Stranden”.
Jeg er uddannet dyrlæge ved den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole i København i 2013 og har min største erfaring fra Blågård dyreklinik som ligger i hjertet af Nørrebro. Jeg er 42 år gammel, bor selv i Greve med min mand Nis, vores to drenge på hhv. 13 og 16 år samt vores skønne vizsla Runa, ruhårede hønsehund Gurli og katten Mio.
Fagligt spænder jeg vidt, men min primære interesse ligger i at hjælpe de dyr der har brug for min kirurgiske ekspertise.
Mit store ønske og ambition for “Dyrlægerne Ved Stranden” er, at vi er en klinik hvor fagligheden er i top, men hvor hensynet og omsorgen for vores patienter og deres ejere er i højsæde.

Dyrlæge Ida
Jeg hedder Ida også kaldet IB på klinikken.
Jeg er uddannet dyrlæge fra den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole i København i 2012 og har siden jeg blev færdig arbejdet bla. i Sverige på et stort henvisningshospital, på 3 forskellige københavnske dyreklinikker, samt arbejdet 4 år på Københavns Universitets hospital hvor jeg tog et internship som klinikdyrlæge.
Jeg har være hos Dyrlægerne Ved Stranden siden sommeren 2023, og jeg arbejder ca. 3 dage om ugen.
Privat bør jeg i Brønshøj med min mand og mine 3 børn på 4, 7 og 11år.
Det der motiverer mig i mit arbejde at jeg kan gøre en forskel, både for andre mennesker og for dyr og det går jeg langt for at I kan mærke når i kommer i klinikken.

Dyrlæge Sofie
Sofie er pt på barsel og kommer tilbage sommeren 2027.
Jeg hedder Sofie og er uddannet dyrlæge fra Københavns Universitet i 2023.
Under min studietid prioriterede jeg at arbejde meget som dyrlægestuderende, faktisk her i greve, hvilken har givet mig meget erfaring med klinikarbejde. Det gør også at jeg kender flere af jer fra tidligere, hvilket jeg sætter stor pris på.
Siden jeg blev færdiguddannet har jeg arbejdet på en dyreklinik i Gentofte, ind til jeg startede hos dyrlægerne Ved Stranden i januar 2025.
Jeg bor i Greve med min mand samt vores F.T Cocker Frida.
I klinikken er jeg at møde møde ved sundhedstjek og vacciner, i akutmodtagelsen, samt når I skal have opereret jeres dyr.Jeg sætter en ære i at kombinere høj faglighed med empati og medfølelse og vil gøre mit bedste for at jeres besøg her bliver en god oplevelse.

Dyrlæge Hildur
Hildur startede på klinikken som dyrlægestuderende og herefter som nyuddannet dyrlæge i januar 2026.
Hildur er pt på barsel men vender tilbage til klinikken i sensommerren 2027.
Dyrlæge Julie
Jeg hedder Julie og blev uddannet dyrlæge ved det Kongelige Veterinær og Landbohøjskole i København i juli 2026.
Jeg er at finde på klinikken det næste år som barselsvikar og glæder mig til at møde alle jeres søde dyr jeg har hørt så meget om.
Privat bor jeg jeg i Rødovre med min kat Allie
Daglig leder Ida Jans
Jeg hedder Ida Jans, er medejer af klinikken og er er uddannet Biolog med speciale i dyrefysiologi. Jeg har tidligere arbejdet som International Produktchef inden for fertilitetsbranchen, men valgte i 2017, sammen med Jon, at blive selvstændig og 100% fokusere på vores dyrlæge klinik.
Jeg er klinikkens blæksprutte og laver alt lige fra at hjælpe til ved konsultationer og operationer, laver tandrens, laboratoriearbejde, katteklip, vareindkøb, regnskab, mail, hjemmeside, marketing, regnskab osv og vil tit være den i får fat i på telefonen og være den der betjener jer når i kommer ind i klinikken. Jeg elsker dyr og jeg vil gøre meget for at I skal få en god oplevelse lige fra I træder ind af døren.

Aut. Veterinærsygeplejerske Lise
Jeg hedder Lise og er uddannet autoriseret veterinærsygeplejerske siden 2010.
Sammen med min kæreste har jeg en skøn datter og vi er bosat her i Greve.
Jeg har en del års erfaring fra et større dyrehospital inden for især anæstesi og den akutte skadestue.
Her på klinikken trives jeg nu med den mere tætte kontakt til både ejer og dyr.
Jeg har især fornøjelsen af vores tandpatienter og jeg vægter højt at give både ejer og kæledyr en god og tryg oplevelse med et højt fagligt niveau inden for anæstesi og tandbehandling.

Aut. veterinærsygeplejerske Julie
Jeg hedder Julie og startede hos Dyrlægerne Ved Stranden i september 2026.
Jeg kommer med en lang erfaring, da jeg blev uddannet veterinærsygeplejerske i 2006. Jeg har siden taget en faguddannelse med speciale i tænder.
Privat bor jeg i Sengeløse med min mand, vores to børn og to hunde
Her på klinikken er jeg mest sammen med patienterne på operationsstuen og i tandbehandling og begge steder er jeg enormt glad for den faglige sparring der er imellem både dyrlæger og sygeplejersker på klinikken trives jeg nu med den mere tætte kontakt til både ejer og dyr.
Jeg har især fornøjelsen af vores tandpatienter og jeg vægter højt at give både ejer og kæledyr en god og tryg oplevelse med et højt fagligt niveau inden for anæstesi og tandbehandling. Det giver en høj faglighed fordi vi alle byder ind med vores erfaring, og vi har et godt teamwork med behandling af alle jeres kæledyr
I min fritid er jeg sensor på skolen der uddanner veterinærsygeplejersker, det er spændende at følge med i den nyeste undervisning, og jeg kan tage den viden med tilbage og bruge sammen med de elever vi har på klinikken.
Aut. veterinærsygeplejerske Stine
Jeg heder Stine og blev færdig som aut. veterinærsygeplejerske den 23. marts 2026 og startede efterfølgende hos Dyrlægerne Ved Stranden den 7. april 2026.
Jeg assistere både på operationsstuen, under tandbehandlinger og I vil også tit møde mig ved negleklip og laserbehandlinger.
Min store interesse er adfærd hos hunde og jeg tilbyder også sparring omkring adfærd.
Privat bor jeg i Hårlev med min kæreste og vores 2 hunde. Min hund Kenya er meget ofte med på klinikken hvor hun tit følger med i klinikkens virke fra køkkendøren.
Jeg glæder mig til møde jer alle.

Aut. Veterinærsygeplejerske Matilde
Billede og tekst kommer snarest
Veterinærsygeplejerske elev Louise
Jeg hedder Louise Prehn Laut, er 24 år og bor i Karlslunde.
Jeg har arbejdet hos Dyrlægerne Ved Stranden siden maj 2024, først som klinikassistent og siden som veterinærsygeplejerske elev, da jeg den 14. oktober blev jeg optaget på uddannelsen.
Det betyder at jeg de næste 3 år har min gang på klinikken som elev og i vil derfor møde mig mange forskellige steder på klinikken.
Jeg har en stor passion for dyr og bruger en stor del af min fritid på at ride.
Jeg glæder mig til at lære jer og jeres kæledyr at kende og vil gøre mit, for at I får en god oplevelse på klinikken.

Veterinærsygeplejerske elev Melina
Jeg hedder Melina og er 21 år. Lige nu bor jeg i en lille by mellem Køge og Ringsted med mine forældre, vores 2 hunde, vores slange og en masse fisk.
Jeg begyndte hos Dyrlægerne ved Stranden den 1. januar 2025 – i første omgang som klinikassistent. Den 7. februar 2025 underskrev jeg min kontrakt som veterinærsygeplejerskeelev
Jeg vil derfor være i klinikken de næste 3 års tid, hvor jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe jer og sørge for i og jeres kæledyr får en god oplevelse hos os.
Jeg har altid haft en stor kærlighed til dyr. Jeg elsker blandt andet at tage ud og løbe agility med vores hunde, eller lave andre former for træning med dem.
Jeg glæder mig til at møde både jer og jeres kæledyr, og jeg håber jeg kan være med til at gøre jeres oplevelse lidt bedre.

Klinikassisten Pernille
Jeg hedder Pernille Sørensen og startede hos Dyrlægerne Ved Stranden den 1. oktober 2024 som klinikassistent.
Jeg er uddannet dyrepasser og har tidligere arbejdet på internat for dyrenes beskyttelse og senest været ansat som forsikringsrådgiver hos Agria.
Privat bor jeg i Tåstrup med min mand, vores datter på 6 og vores hund Chico, en Shih Tzu på 1 år. Han er med mig på arbejde i klinikken hver dag, så ham vil i kunne møde bag skranken sammen med mig.
Jeg glæder mig til at kunne tage godt imod jer og jeres søde dyr og i vil også kunne møde mig når jeg klipper negle.
Min motivation er at kunne gøre en forskel for både dyr og deres ejere.

Adresse
Dyrlægerne Ved Stranden
Hundige Strandvej 178
2670 Greve
vet@vedstranden.com
telefon
42 33 23 30
Åbningstider
Mandag: 8-16
Tirsdag: 8-16
Onsdag: 9-19
Torsdag: 9-16
Fredag: 8-15
