VSP-Elev søges til vores hyggelige dyreklinik i Greve.
Vi søger endnu en VSP-elev til vores team med studiestart i foråret 2025.
Du vil i første omgang blive ansat som klinikassistent for at være sikker på det er helt rigtige match, med henblik på at blive ansat som VSP-elev i starten af 2025.
Kvalifikationer:
Der vil blive lagt særlig vægt på, at du er initiativrig, udadvendt, engageret, serviceorienteret og kan lide at arbejde i en travl og til tider uforudsigelig dagligdag. Det er også vigtigt for vores arbejdsplads, at du er mødestabil, fleksibel og har gode samarbejdsevner
Vi ser helst at du har en relevant faglig baggrund eller en gymnasial baggrund (STX, HTX, HF eller HHX) og er mindst 18 år.
Klinikken er privatejet og det har altid været en klar prioritet for os, at det skal være rart at gå på arbejde så personalepleje vægtes højt. Vi drager omsorg for hinanden, alle kan hjælpe alle og vi elsker at kunne grine sammen. Frokost er et must og vi sørger derfor for, at alle sidder ned og spiser sammen hver dag.
Vores team består af fem dyrlæger, 2 aut. vsp’er, én vsp-elev, en daglig leder og en klinikassistent. Selve klinikken har en hyggelig atmosfære med god plads i butik/venteværelse og store, lyse konsultationsrum, moderne tand- og operationsfaciliteter med overvågningsudstyr, røntgen, ultralydsscanner, eget laboratorie osv.
Lyder det som noget for dig så send os en ansøgning på vet@vedstranden.com
Har du yderligere spørgsmål er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os på: 42332330 eller mail som ovenfor.
Vh Ida, Jon og Anne v/ Dyrlægerne Ved Stranden.