Vores nye partner og medejer af klinikken hedder Anne Blaxekjær, og der er en rigtig god grund til, at vi har valgt at slå os sammen med netop hende, ja faktisk rigtig mange gode grunde:
• Anne er en virkelig dygtig og erfaren dyrlæge, og har de sidste syv år arbejdet på Blågård dyreklinik i hjertet af Nørrebro• Hun kommer med stor kirurgisk erfaring, og vil derfor kunne varetage mange af de operationer vi pt. sender videre til de store klinikker
• Anne er 38 år, bor selv i Greve med mand og to børn, og er derfor som Ida og jeg allerede en del af lokalsamfundet
• Anne og jeg kender allerede hinanden tilbage fra dyrlægestudiet
• Anne er empatisk, sød, imødekommende og har hjertet på det helt rette sted
• Hun har samme ambition og vision som os for, hvordan klinikken skal drives, nemlig som en lille klinik, hvis hoved fokus er på det nære og trygge.
Ved at få Anne ind som partner sikrer vi, at det er mig og Anne, I vil møde som dyrlæger i klinikken i mange år i fremtiden, og dermed undgår vi skiftende dyrlæger.
En partner er også engageret i klinikken og dens kunder på en helt anden måde. Anne vil derfor kunne gå ind og støtte og supplere mig. Det giver en større sikkerhed for jer, og os, ved f.eks. sygdom at være flere partnere i klinikken.
Skal vi så være 3 dyrlæger? Nej, det skal vi ikke. Så derfor må vi desværre sige farvel til Anne Katrine, som stopper til foråret. Anne Katrine har været hos os siden oktober 2019, og vi har været virkelig glade for hende. Vi ved, hun også vil blive savnet af mange af jer. Vi ønsker hende det allerbedste i fremtiden, og heldigvis har vi hende jo et par måneder endnu.
Og så er der det med navnet! Vi kan jo ikke blive ved med at hedde, ”Dyrlæge Jon Islandi”, når Anne nu bliver en del af familien, så derfor har vi besluttet, at når vi flytter ind i de nye lokaler, så vil vi hedde
Vi håber, I vil tage rigtig godt imod Anne og vil opleve, at alle ændringerne kun vil betyde, at vi bliver en endnu bedre udgave af os selv 😊
Click here to add your own text